Netop som man tror, man har opnået så meget, er det ved at være tid til at tage det næste skridt.

Familien Bettermann fra Menden har altid været bønder, for hundrede år siden og længe inden da. Alt andet vil også have været meget usædvanligt i 1911 Fordi ud over frie bønder og landarbejdere fandtes her stort set intet andet arbejde. Det havde været på denne måde indtil 1659, da familien Bettermann, elleve år efter afslutning af trediveårskrigen første gang er nævnt i dokumenterne i landsbyen Hüingsen ved Menden i Sauerland.

Der skulle gå toethalvt århundreder til en Bettermann blev kendt ud over Mendens grænser. Franz Bettermann var en af de frie bønder i Menden og en af deres typiske repræsentanter. Nede på jorden og ligetil, en typisk mand fra Westfalen af den ægte slags. Han var født i 1879 og var sådan gennem hele livet. Og dog. Det han forsigtigt gik i gang med i 1911, var starten på noget nyt og afslutningen af den erhvervsgren, som hans far repræsenterede.

Da Franz Bettermann døde i 1964, havde Bettermann-familien længe taget afsked med landbrug og kvægavl, og OBO Bettermann var en betydningsfuld industrikoncern for elektroteknik.

Koncerncentralen befinder sig stadigvæk der, hvor Franz Bettermann startede virksomheden for hundrede år siden: I Lendringsen/Hüingsen. I dag er det en bydel i byen Menden med et indbyggerantal på 56.000, som ligger i sognet Märkischer Kreis på grænsen mellem Nordsauerland og det østlige Ruhr-område.

Efter skoletiden stod Franz Bettermann i lære som metalstøber i Nabobyen Hemer. Det prægede ham, stadig en halv landmand, for hele livet. Han var snart på vej væk fra forfædrenes arbejde i stald og mark. 

Han gik helt nye veje og grundlagde i 1911 sammen med to kollegaer fra hans uddannelsesfirma, en lille virksomhed Hüingsen. De fremstillede messingvarer, trillebøre og øskner, men allerede dengang også noget med elektricitet. Bettermann blev leverandør til den regionale lampeproduktion.

Men det gik ikke rigtigt fremad. I 1918 forlod Franz Bettermann det firma, han havde grundlagt, åbnede et stanseværksted som eneindehaver og producerede fastgørelsesmateriale til el- og sanitærinstallationer. En storbrand, der jævnede familiens gård med jorden, har nok givet anledning til at tage lynbeskyttelseskomponenter op i programmet.

Dermed har OBO Bettermann-produktporteføljen været defineret fra starten. Disse år var ingen etableringsår som efter Bismarcks grundlæggelse af det Tyske Rige i 1871. Da Franz Bettermann startede for alvor, havde Tyskland lige tabt Første Verdenskrig, og den tyske kejser var flygtet til Holland. Folk sultede. I gaderne herskede borgerkrigslignende tilstande, og i mange husholdninger var der stor nød. 1923 fulgte en inflation, der op til i dag har præget mange tyskeres historiske hukommelse.

Weimar-Republikken oplever nogle få "gyldne år" i midten af 1920erne. Så kom børscrashet i New York i 1929, den globale økonomiske krise og massearbejdsløshed i året 1933 og med Hitlers magtovertagelse demokratiets undergang. 1932, da den økonomiske nød og de politiske uroligheder i Tyskland var på deres højeste, tog Franz Bettermann det sidste, afgørende skridt.

Indtil da havde han kun arbejdet med metal, men nu blev kunstharpiks som bakelit og duroplast tilføjet som nye materialer, da det kan formes ved opvarmning. Det var starten til den nye Bettermann æra af kombineret metal- og kunststofproduktion for moderne installations- og fastgørelsesteknik. Maskinparken udvides med nye sprøjtestøbeanlæg.

Bettermann producerede dengang afstandsbøjler, støbte rørbøjler og støberørkroge. Forgreningsdåser og Greif-ISO-bøjler findes den dag i dag i mange bygninger.

For opfindelsen af en rækkebøjle modtog Franz Bettermann i starten af 1936 et patent og dokumentet fra Det Tyske Riges Patentamt. Grundlæggeren var allerede en ven og støtter af innovationer.

I starten havde man 20 medarbejdere, og tallet steg til ca. 250 i disse år I midten af 1930erne købte Franz Bettermann sit oprindelige firma, der blev grundlagt i 1911, tilbage og integrerede det i fabrikation. Han har rygte som en striks, men retfærdig chef, der også altid var villig til at lytte til medarbejdernes og deres familier private sorger og problemer og hjalp gerne til.

Den generelle elendighed og den udbredte nød sidst i Weimar Republikken præger ikke længere billedet, da Tyskland gæster verdenen ved de Olympiske Lege i 1936. Der er ikke mange, der kan forudse den katastrofe, som Hitler og nationalsocialisterne er ved at skabe. Franz Bettermann kan ikke lide nazister, og deres parti er ikke hans kop te.

Allerede 61 år gammel, omdanner Franz Bettermann sit firma i 1940 til et handelsselskab og tager sine sønner Franz, Johann, Ernst og Hubert, fire af hans i alt 13 børn, ind om bord på virksomhedens skib.

Den anden ledelsesgeneration startede inden slutningen af Anden Verdenskrig i 1945. På dette tidspunkt hersker der allerede mangel. Krigsførelsen dræner fabrikken for flere og flere medarbejdere, og også det nødvendige produktionsmateriale mangler. Sidst under krigen blev Bettermann-fabriken desuden bombet og næsten 75 procent ødelagt.

Tre af grundlæggerens sønner overlever krigen.. De går straks i gang med genopbygningen med de resterende eller hjemvendte medarbejdere.

Heldigvis var størstedelen af maskinparken stadig brugbar, således at man ikke skulle starte på helt bar bund. Medarbejdertallet går i starten tilbage til niveauet ved grundlæggelsen på 20 ansatte, men stiger hurtigt til 80 i 1948 og 250 i 1952.

Dette år er meget specielt for virksomheden. Dengang fik virksomheden sit navn. Det gælder den dag i dag: OBO Bettermann. OBO står på tysk for „Ohne Bohren, Stemmen, Gipsen, Zementieren (uden at bore, slå, gipse, cementere). Det betyder tidsbesparelse, omkostninger og problemer", hedder det i en virksomhedsreklame fra dengang, "vores OBO-dyvel kan ved direkte islåning i beton og murværk kun uden problemer placeres ved hjælp af det tilhørende sættejern."

Dengang skabte OBO, hvad der endnu i dag tæller med henblik på elektrotekniske produkters monteringsvenlighed: Med OBO produkter og løsninger installeres hurtigt, prisgunstigt og med få håndgreb basis og fastholdelse for installationer, der fører strøm og data og kontrollerer energien.

Midt i 1950erne blev Tyskland en smule for lille for OBO Bettermann. Virksomheden ekspanderer i årende af det begyndende økonomiske opsving og leverer nu også til udlandet,endnu ikke i stort omfang, men først til nabolandene Belgien, Holland og Luxembourg.

Et yderligere stort skridt tog OBO Bettermann 1957 med overtagelsen af det nye valseværk i Menden-Bösperde, der blev grundlagt i 1827. Dette var en beslutning af betydelig strategisk betydning, fordi OBO dermed kunne styrke virksomhedsdelen med kabelføringssystemer.

Det stigende energibehov i industrivirksomheder med dynamisk vækst, uddannelsesesinstitutioner, sygehuse, lufthavne og andre store projekter,krævede forudinstallerede kabelføringer. Drivkraften bag købet var Erwin Bettermann, der efter sin far, grundlæggeren Franz Bettermann, voksede mere og mere ind i rollen som pioner for virksomhedens fremtid.

Et mindre, men karakteristisk eksempel er en særlig kollega. Han kom i 1959, og har siden da som ældste medarbejder været med i mere end fem årtier.

Vi taler om OBO manden, hvis "guld-virksomhedsjubilæum" blev fejret stort i 2009 med 300 kunder, venner og gæster. Stille og venlig som han er, udbreder denne gode mand budskabet "Med OBO går det nemmere" på verdens byggepladser.

Da grundlæggeren Franz Bettermann dør i 1964, kan virksomhedens situation ikke længere sammenlignes med begyndelsen i 1911. OBO Bettermann har overlevet to verdenskrige og inflationer og mestret genopbygningen efter 1945.

Midt i 1960er kan man sammen med den endnu unge Forbundsrepublik sige "Vi er tilbage". Men det duer ikke at hvile på laurbærrene. En virksomhed, der gør det, bruger dem forkert.

Ulrich Bettermann udviklede sig hurtigt til en af de nødvendige urofaktorer i virksomheden. Ernst Bettermanns søn tiltræder i 1968 som 22 årig, efter gymnasium og en banklære i virksomheden. Han erkender snart, at der til trods for alle de opnåede succeser er brug for et spark fremad. Efter genopbygningens år opstod der i Forbundsrepublikken en vis markedsmæthed.

Den dynamiske vækst af opbygningsårene kunne ikke opretholdes. I denne situation retter Ulrich Bettermanns sit blik ud over de internationale markeder. Han vil flytte OBO – ud til Europa og hele verden.

Men de gamle anpartshavere i familien ville ikke høre om det. Da hans far Ernst bliver syg, risikerer Ulrich Bettermann sidst i1970erne den åbne konflikt. Efter hårde kampe betaler han de gamle anpartshavere ud og overtager hele ansvaret selv. På spidsen af det dengang største handelsselskab i Tyskland hæftede den 36-årige eneindehaver til sidste øre.

Mere end halvdelen af de forretninger OBO driver i dag, finder sted uden for Tyskland, og OBO er repræsenteret med 40 datterselskaber i mere end 60 lande.

Ejerskifte har i mange tilfælde været en permanent kilde til kriser i mange familievirksomheder. Ulrich Bettermann har af disse erfaringer lært at være åben for nye udviklinger, overgive ansvaret tidligt til den næste generation og integrere den uden konflikter i virksomhedens ledelse.

Han selv var først i 50erne, og en af sønnerne var ikke engang voksen, da han i 1999 overdrog 48 procent af sine kapitalandele til dem. Ulrich Bettermann er stadig administrerende direktør, men tager sig som formand af en firepersoners rådgiverkreds med juridisk og økonomisk ekspertise af den strategiske linje .